Pr. 1. september har Tele-Mark A/S ansat Martin Søborg. Martins opgave bliver først og fremmest at bidrage til, at vi når vores ambitiøse 3 års plan, som netop er igangsat. Martin vil komme til at arbejde tæt sammen med Partner Mads Elefsen Kudsk, om at hente nye kunder, og servicere og udvikle de mange eksisterende kunder, vi har ombord efter godt 22 år i markedet.
Martin Søborg har af flere omgange været kunde hos Tele-Mark A/S, og da muligheden pludselig opstod, var hverken Tele-Mark A/S eller Martin sene til at se mulighederne for et givtigt samarbejde.
Om Martin Søborg: Efter en årrække i Dansk Supermarked Inkøb, ønskede Martin at prøve udfordringerne på den anden side af skrivebordet af. Det er indtil nu blevet til 6 år, senest som salgschef i Århus Håndbold.
Vi hilser Martin velkommen om bord – og ser frem til et langt samarbejde.
Læs mere om: