På LinkedIn er der en Premium feature, som viser indsigt om virksomheder. Her fremgår blandt andet den gennemsnitlige ansættelsestid blandt nuværende og tidligere ansatte, som er at finde på LinkedIn.
Vi konstaterer, som billedet fra LinkedIn viser, at vi hos Tele-Mark A/S har en gennemsnitlig ansættelsestid på 8,2 år. Et tal som vi hver dag arbejder hårdt for at fastholde og øge, idet erfarne medarbejdere har meget høj indflydelse, på de resultater vi skaber for og sammen med vore kunder. Rent faktisk kan vi ikke få øje på noget, som har samme høje betydning. Derfor er det et af vore absolut væsentligste fokusområder, og en værdi som de kunder der vælger os, vægter meget højt.
Stor erfaring er formodentlig vigtig i langt de fleste brancher og virksomheder. I vores er der i hvert fald utallige gevinster: De erfarne ved hvornår en samtale bør slutte; De erfarne medarbejdere leverer hurtigere de rigtige resultater, når en ny kunde går i gang; De erfarne medarbejdere får ikke gjort beslutningstagerne i den anden ende af røret sure; De erfarne medarbejdere har forståelse for at kunder ikke kører til den anden ende af landet for ”sjovt”. De erfarne medarbejdere er bare bedre til at identificere og komme ind til de rigtige beslutningstagere; De erfarne sikrer at nye medarbejderes indlæringskurve er stejlere; De erfarne har langt bedre styr på geografi og kalender; og helt sikkert meget mere. Det forholder sig helt sikkert, som golfspilleren Gary Player en gang sagde, ”Jo mere jeg øver, jo heldigere er jeg”.
Hvordan ser det mon så ud for branchen?
Vi har tilladt os at lave en lille uvidenskabelig konkurrent undersøgelse af netop det tal, simpelthen for at se, hvad normen er, blandt det vi betragter, som de øvrige seriøse spillere i markedet. Den gennemsnitlig ansættelsestid er her 2,4 år. I og for sig et flot tal, branchens ry taget i betragtning.