Tele-Mark A/S har netop igangsat test af den nyeste version af Phonepilot. Der er tale om nyprogrammeret software, som fortsat har tankerne og principperne fra Phonepilot 2 som rygrad. Der vil efter endt test og implementering hen over sommeren, blive udviklet forskellige relevante moduler, som vil komme Tele-Mark A/S, vore ansatte samt vore kunder til gode i fremtiden. Det tillader vi os at forvente os rigtigt meget af. Det er vores håb, at det vi tilbyder vore kunder, herigennem bliver endnu bedre.
Derfor vil vi involvere nogle af vore kunder i ideudviklingen af det udvidede kundemodul. Har du input hertil, så kontakt endelig Mads herom.

Efter flere år som vores primære telemarketingssystem, vil Phonepilot 2 blive udfaset hen over efteråret. Phonepilot 2 er stadigvæk fuld på højde, omend ikke bedre end mange af de øvrige eksisterende og nye telemarketingssystemer, vi har set og testet. Når vi ønsker at implementere Phonepilot 3, skyldes det udelukkende behovet for hele tiden at kunne tilbyde vore kunder den bedste service.

Læs mere om:

Grundet stor efterspørgsel, øger Tele-Mark A/S nu kapaciteten med op til 175 timer pr uge. Det betyder at vi i løbet af de kommende måneder skal byde velkommen til 5 nye dygtige medarbejdere på fuldtid.

Hele holdet på Tele-Mark A/S står klar til at tage godt imod både nye kunder og de nye ansatte.

Læs mere om:

Fredag d. 28. maj 2010 byder personaleforeningen velkommen til tivolituren, med socialt samvær, forlystelser, mad og Kashmir koncert i Tivoli Friheden.

Fredag d. 2. juli 2010 byder Tele-Mark A/S velkommen til den 21. sommerfest. Sædvanen tro offentliggøres programmet først senere.

Læs mere om:

Tele-Mark A/S gennemfører for tiden en stor kundetilfredshedsundersøgelse for global kunde.

Vi taler derfor i disse dage både kinesisk, tysk, vietnamesisk, engelsk, polsk, russisk, portugisisk og spansk. Det giver en helt speciel og god stemning i vores hus.

Sådanne projekter stiller en række krav til Tele-Mark A/S. F.eks. skal afviklingen ske under positiv hensyntagning til de tidsmæssige forskydninger vi har i verden – der er således i disse dage i praksis åbent 24 timer i døgnet.

Tele-Mark A/S foretog for samme kunde tilsvarende undersøgelse i 2006 og 2008. Resultaterne ligger kunden til grund for en øget fokus på en række kunderelevante områder. Det bliver spændende for kunden at se, hvordan kundetifredsheden har udviklet sig siden 2008.

Ønsker du at hører nærmere om muligheden for at måle tilfredsheden blandt dine hjemlige eller globale kunder, så kontakt Claus Bräuner eller Mads Elefsen Kudsk på 70 237 238.

Læs mere om:

Tele-Mark A/S har i samarbejde med Tele-Mark Uddannelsescenter ApS udviklet “Vel mødt”. Et kort og effektivt kursus, som bidrager positivt til at du som kunde, får det optimale ud af de møder, du får booket hos Tele-Mark A/S. Noget som er meget aktuelt i disse tider.

Med udgangspunkt i de møder der leveres til dig, gennemgår kurset trin for trin, hvordan du som sælger får mest muligt ud af møderne. Kurset indeholder brugbare redskaber og “fif”, som med fordel kan bruges til forberedelse, afholdelse og opfølgning af møderne.

Er du interesseret i at høre nærmere så kontakt Claus Bräuner eller Mads Elefsen Kudsk på 70 237 238.

Læs mere om:

Tele-Mark A/S oplever for tiden interesse og efterspørgsel på international mødebooking. Senest har vi igangsat store kampagner for to af vores danske kunder, som ønsker at besøge mulige kunder i Tyskland – med forrygende succes. Det skyldes blandt andet, at Tele-Mark A/S sikrer højt fagligt niveau, og veludviklede sproglige kompetancer.

Ønsker du at høre nærmere om dine muligheder for at øge Jeres fokus på salget også i udlandet, er du velkommen til at kontakte Mads Elefsen Kudsk eller Claus Bräunerpå 70 237 238

Læs mere om:

Tele-Mark A/S indleder et spændende nyt samarbejde med Trafikselskabet Movia.

Samarbejdet handler om at udbrede erhvervskortet, blandt virksomhederne i primært København. Samarbejde mellem Movia og Tele-Mark A/S er som sådan ikke nyt, i og med der igennem flere år er samarbejdet omkring forskellige relaterede projekter.

Læs mere om:

Tele-Mark A/S har netop indgået en sponsor aftale med Vejle Boldklub gældende for 2010. Vejle Boldklub har opbygget et af landets største og mest velfungerende erhvervs netværk tilknyttet sponsoratet, så vi har store forventninger til såvel det forretningsmæssige som det sportslige udbytte i 2010.

Læs mere om:

This site is registered on wpml.org as a development site. Switch to a production site key to remove this banner.