I ugerne 28, 29 og 30 holder Tele-Mark A/S sommerlukket. Således vi er friske og klar til at igangsætte vores samarbejde med vore mange gode kunder fra uge 31.

Trods ferietid, er der flere af vore kunder der har ønske om og behov for møder igennem perioden – ønsker og behov vi selvføgelig også opfylder.

Desuden er der en del kunder som allerede har møder i uge 31 – booket i ugerne før vores ferie.

Vi ønsker alle vore kunder og leverandører en rigtig dejlig og solrig sommer.

Læs mere om:

24. juni 2010 har Tele-Mark A/S haft et uanmeldt besøg af Arbejdstilsynet i forbindelse med den landsdækkende screening der pågår. Formålet med besøget er at se, om vi opfylder arbejdsmiljølovens krav.

Vi arbejder målrettet på at være en meget attraktiv arbejdsplads med et rigtig godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Derfor er vi glade og stolte over, at vores indsatser giver anledning til en flot grøn smiley, og at konklusionen på besøget blev, at der ikke er konstateret forhold, der giver anledning til at foretage sig yderligere, som det står formuleret i rapporten.

Vores grønne smiley vil  indenfor 14 dage kunne ses på Arbejdstilsynets hjemmeside – www.at.dk.

Læs mere om:

Den 22. juni har Tele-Mark A/S indgået aftale med vel nok Århus største kulturorganisation. Vi er både glade og stolte over at kunne tilføje netop denne “institution” til vores kundeliste.

Alle hos Tele-Mark ser frem til at byde den nye kunde velkommen indenfor, og ikke mindst til at skulle servicere kulturinstitutionen på aller bedste vis.

Samarbejdet igangsættes medio august 2010.

Læs mere om:

Tele-Mark A/S har indgået en 3 års aftale med en af landets store energiselskaber, omkring fast årlig måling af kundernes tilfredshed. Dertil kommer aftale om mindre små ad hoc målinger efter behov. Vi ser frem til også at skulle måle tilfredsheden blandt deres kunder.

Læs mere om:

Tele-Mark A/S har netop igangsat test af den nyeste version af Phonepilot. Der er tale om nyprogrammeret software, som fortsat har tankerne og principperne fra Phonepilot 2 som rygrad. Der vil efter endt test og implementering hen over sommeren, blive udviklet forskellige relevante moduler, som vil komme Tele-Mark A/S, vore ansatte samt vore kunder til gode i fremtiden. Det tillader vi os at forvente os rigtigt meget af. Det er vores håb, at det vi tilbyder vore kunder, herigennem bliver endnu bedre.
Derfor vil vi involvere nogle af vore kunder i ideudviklingen af det udvidede kundemodul. Har du input hertil, så kontakt endelig Mads herom.

Efter flere år som vores primære telemarketingssystem, vil Phonepilot 2 blive udfaset hen over efteråret. Phonepilot 2 er stadigvæk fuld på højde, omend ikke bedre end mange af de øvrige eksisterende og nye telemarketingssystemer, vi har set og testet. Når vi ønsker at implementere Phonepilot 3, skyldes det udelukkende behovet for hele tiden at kunne tilbyde vore kunder den bedste service.

Læs mere om:

Grundet stor efterspørgsel, øger Tele-Mark A/S nu kapaciteten med op til 175 timer pr uge. Det betyder at vi i løbet af de kommende måneder skal byde velkommen til 5 nye dygtige medarbejdere på fuldtid.

Hele holdet på Tele-Mark A/S står klar til at tage godt imod både nye kunder og de nye ansatte.

Læs mere om:

Fredag d. 28. maj 2010 byder personaleforeningen velkommen til tivolituren, med socialt samvær, forlystelser, mad og Kashmir koncert i Tivoli Friheden.

Fredag d. 2. juli 2010 byder Tele-Mark A/S velkommen til den 21. sommerfest. Sædvanen tro offentliggøres programmet først senere.

Læs mere om:

Tele-Mark A/S gennemfører for tiden en stor kundetilfredshedsundersøgelse for global kunde.

Vi taler derfor i disse dage både kinesisk, tysk, vietnamesisk, engelsk, polsk, russisk, portugisisk og spansk. Det giver en helt speciel og god stemning i vores hus.

Sådanne projekter stiller en række krav til Tele-Mark A/S. F.eks. skal afviklingen ske under positiv hensyntagning til de tidsmæssige forskydninger vi har i verden – der er således i disse dage i praksis åbent 24 timer i døgnet.

Tele-Mark A/S foretog for samme kunde tilsvarende undersøgelse i 2006 og 2008. Resultaterne ligger kunden til grund for en øget fokus på en række kunderelevante områder. Det bliver spændende for kunden at se, hvordan kundetifredsheden har udviklet sig siden 2008.

Ønsker du at hører nærmere om muligheden for at måle tilfredsheden blandt dine hjemlige eller globale kunder, så kontakt Claus Bräuner eller Mads Elefsen Kudsk på 70 237 238.

Læs mere om:

This site is registered on wpml.org as a development site. Switch to a production site key to remove this banner.