27. februar 2026

Fra cykeltur til fest for 500 medarbejdere

Tele-Mark A/S har en kunde, a-kæden | fællesskaber, der varer ved, som både er et stærkt netværk og arbejder med teambuilding og events. A-kædens Thomas Gielfeldt overbeviste Mads Elefsen Kudsk om at blive en del af deres cykelnetværk. En beslutning, han aldrig har fortrudt. For der er noget særligt ved at cykle i Marselisborgskovene, og de andre steder netværket kommer, sammen med dygtige og engagerede mennesker. Netværket er ganske enkelt i en klasse for sig.

Historien begynder på cyklerne i A-Kæden.
Her møder Mads, Thomas Jensen fra A Treat, som arbejder med events og eventcatering.
I efteråret 2024 starter vi et klassisk mødebooking testforløb. Testen blev en succes, og samarbejdet fortsatte efter testen i et tempo afstemt med A Treat. Relationer opbygges, dialoger gennemføres, opfølgninger i fremtiden aftales, og pludselig sker der noget magisk, således også sidst i januar 2026, hvor Tele-Mark A/S’ Michael, som booker møder for A Treat, ringer til en større aarhusiansk virksomhed. Samtalen ender med en mødeaftale ugen efter, vedrørende et firmaevent for ca. 500 medarbejdere.

𝗥𝗲𝘀𝘂𝗹𝘁𝗮𝘁𝗲𝘁?
A Treats evne til at matche kundens behov, ønsker og tanker, betød at arrangementet endte her.
Som prikken over netværks i’et skal arrangementet afholdes på en af Skovmøllens restauranters lokationer, mere konkret på travbanen i Aarhus, smukt placeret ved Kongelunden.
Og ja, Thomas Lebech Hoe, som står bag Skovmøllens Restauranter, cykler naturligvis også med i A-Kædens cykelnetværk.

Casen her viser:
At netværk skaber relationer
At relationer skaber muligheder
Og at professionel mødebooking åbner døre!

 

 

This site is registered on wpml.org as a development site. Switch to a production site key to remove this banner.