Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige rigtig mange tak til vores ansatte, uden de mange og gode indsatser der er ydet i 2011, havde Tele-Mark A/S ikke kunnet levere ydelser og resultater, som modsvarer de skærpede krav, der naturligt stilles i dag, til en seriøs samarbejdspartner i vores branche. Tak for det!

Vi vil også gerne sige tak til vores kunder, store som små, nye som gamle. Vi er taknemmelige og stolte over, at så mange virksomheder vælger netop os som deres samarbejdspartner. Det ansvar påtager vi os også gerne i 2012. Der er ingen tvivl om at de krav kunderne kan tillade sig at stille til en professionel og seriøs samarbejdspartner ikke vil slækkes i 2012. Det ser vi meget positivt på, da netop disse krav er med til at stille Tele-Mark A/S godt i markedet.

Januar 2012 er en lille rekord i Tele-Mark A/S. Aldrig før i firmaets over 22 år i branchen, har så mange nye kunder stået klar til at igangsætte et samarbejde med os i en måned. Det bliver rigtig spændende. Alle 46 fuldtidsansatte står klar til, at også disse kunder får den samme gode oplevelse og høje kvalitet, som vore øvrige kunder.

Rigtig glædelig jul!

 

Læs mere om: